Ligesom alt andet af dit fodtøj, så har dine gummistøvler også godt af regelmæssig pleje. De fleste gummistøvler er fremstillet af naturgummi, som indeholder æterisk olie. Denne olie vil over tiden tørre mere og mere ud og det kan gøre dine gummistøvler kedelige at se på, eventuelt med hvide pletter eller et mælkehvidt lagt og i sidste ende kan det resultere i at støvlerne simpelthen begynder at få små sprækker og revner. Følg derfor følgende råd, for at forlænge levetinde på dine gummistøvler:
Sørg for at holde materialet fugtet
Nej, dette betyder ikke, at du bare skal bruge dem i regnvejr og så er det klaret. Det betyder, at du jævnligt skal sørge for at give dem en oliebehandling, som opretholder den naturlige fugt i naturmaterialet. Du kan enten investere i en decideret gummistøvleolie, som flere producenter sælger eller du kan vælge den billigere læsning og gribe til det, du har stående i skabet. Har du en solsikkeolie eller rapsolie stående, kan det fint bruges. Anbefalingen er, at du går dine støvler efter hver 2.-3. måned og giver dem en omgang med en blød klud fugtet med olie. Vær opmærksom på at du ikke får sålen fedtet ind, da den så vil blive galt.
Brug knofedt
Er dine gummistøvler blevet kedelige at se på, så er løsningen knofedt og en blød klud med olie. Brug endelig ikke ru materialer på gummiet, da et så vil få ridser.
Brug ikke silikoneholdige produkter
Silikone og naturgummi er ikke de bedste venner, så sørg for at undgå et silikoneholdigt produkt, når du skal pleje dine gummistøvler.
Undgå varme
Gummistøvler er ikke skabt til varme, så selvom du gerne vil have dem på til sommerens mange festivaller, så er det ikke den bedste idé, hvis solen brager ned. Brug dem kun på våde og kolde dage uden for meget sol og hvis du alligevel skulle bruge dem i solskin, så sørg for at pleje dem med olie, når du er kommet hjem igen. Og hvorfor så det? Jo, det skyldes, at sol og varme udtørrer og det kan naturgummiet ikke holde til. Den naturlige olie i materialet forsvinder simpelthen og det gør at støvlen kan få små revner og sprækker samt en hvid og grim overflade. Har du småbørn i institutioner, så vær også opmærksom på om støvlerne stilles i varmeskab, da det har samme kedelige udtørrende effekt på naturgummiet. Der hjemme bør du heller ikke stille dem i hverken varmeskab eller direkte foran varmekilder som radiatorer og brændeovne. Selvom det er lækkert med et par lune gummistøvler, så er det bedre at lade dem tørre langsommere ved en lavere temperatur, da det giver dem en meget længere levetid.
Uanset om du har et par LaCrosse, Hunter eller Viking gummistøvler, så sørg for at passe godt på dem.