Hvad er det, der gør en vandresko god?
For mange er det et spørgsmål om den rigtige ankelstøtte, mens andre mener, at det er sålen, der er det afgørende. Nogle peger samtidig på skoens åndbarhed. Indenfor vandreverdenen er der i hvert fald bred enighed om at en vandresko ikke ’bare’ er noget, man køber, og det er jo klart, når man tænker over. At der bliver stillet høje krav til fodtøj – og det er med god grund. Har man bare én gang købt et par dårlige vandresko, så er man bekendt med, at man desværre oftest opdager det lidt for sent – altså når man er ude på vandreturen. Ikke just en suppedas, man har lyst til at stå i igen.
Som med så mange andre ting inden for outdoorverdenen er sko også inddelt i mange underkategorier, og du bør derfor gøre sig sin del overvejelser før selve købet. Nedenfor er en lille oversigt, der hjælper dig med at skille sko fra tur og tur fra sko. Overordnet set findes der tre slags sko til trekking.
- Kraftige vandrestøvler
- Trekking støvler
- Vandresko
Kraftige Vandrestøvler
Tyske Hanwag laver flere modeller, der kan bruges til den helt klassiske fjeldvandring i ujævnt terræn med tung oppakning. I sådan et terræn belastes foden og specielt anklerne i høj grad og balancen udfordres grundet det ujævne terræn. Her er et par solide støvler den eneste vej frem. Hanwag blev stiftet i 1921 og arbejder stadig i dag på den perfekte vandrestøvle – Rom blev jo ikke bygget på én dag, som man siger. Skal du ud på fjeldvandring, bør du kigge efter et par fra Hanwag. På den måde kan du få god ankelstøtte, robust sål, vandtæt membran og god komfort.
Trekking støvler
Går du med en lidt lettere oppakning i landskab, der ikke er 100% off-trail, kan du godt klare den med et par gode trekking støvler. Altså ruter, hvor stien er lavet for dig og terrænet mere jævnt. Støvlerne er lettere end de helt kraftige Hanwag’s, men har stadig enormt god ankelstøtte – det er tydeligt at fokus her er på mobilitet og komfort over længere strækninger.
Vandresko
Er utroligt gode til dagsture i hårdt terræn hvor du går med en let oppakning. Ankelstøtten er væk, men samtidigt vil mobiliteten i fodleddet stige – rart hvis terrænet ikke er bakket og fyldt med sten. Caminoen er et godt eksempel på et trek hvor vandresko er at foretrække.
Trailsko
Er beregnet til løb, her er ikke fokus på komfort, men mere på stabilitet og støtte til anklerne – så man ikke vrikker om ude i en eller anden skov langt fra civilisationen. Sammenligner man trailsko med eksempelvis normale løbesko ville brugeren skulle regne med at løbesko ikke sidder ligeså tæt på anklerne og at de ikke på samme måde er designet til at være skridsikre.